Aars Brydeklub 2 minute read
March 18, 2018

DM I Brydning

DM i Brydning

Lørdag og søndag afholdt vi i klubben Danmarks mesterskaberne i brydning i Østermark hallen. Der blev henover weekenden brydet 129 kampe, fordelt på 119 brydere.

Lørdag stillede Clara Johansen Stuhr op i 63 Kg Piger/Kvinder og Frederik Mathiesen op i 41 Kg Drenge.

Clara startede desværre med at tabe mod en 10 år ældre modstander fra Odense, som senere kom i finalen. Claras anden kamp gik meget bedre, hvor hun vandt på fald, over en bryder fra Aalborg. Clara var nu sikker på en kamp og 3/4 plads i hendes vægtklasse, men igen mødte hun en ældre og bedre modstander på dagen. Så hun endte desværre uden for medalje rækken.

Frederik havde en rigtigt god dag på madrassen, hvor han virkede urørlig for de andre brydere i hans vægtklasse, De første 2 kampe vandt Frederik med pointene 12:0 og 12:0 Det sikrede ham en plads i finalen hvor han mødte en bryder fra Herning som han tit har mødt. Men igen var det Frederik som vandt sikkert med scoren 13:6. Så han kunne holde hænder oppe i luften og kalde sig selv for Dansk mester i 41 kg.

Udover at blive dansk mester mente dommerne at Frederik havde været den bedste drenge bryder under hele stævnet så der blevet han hædret med en platte som Vesthimmerlands kommune havde skænket. Søndag stillede den nykårede danske mester, Frederik Mathiesen op i 44 kg Dreng i Fristil. Her kom han ind i en stærk gruppe med den danske mester i 44 kg fra om lørdagen, og sin finale modstander fra lørdag. Men igen vidste Frederik bare at han er inde i en rigtig god stime, hvor han viser stor erfaring og overblik. Så søndag kunne Frederik igen kalde sig dansk mester bare i 44 kg Fristil.