Aars Brydeklub 6 minute read
November 6, 2017

Aars Brydere tog for sig af medaljerne ved ODIN-Challenge i Odense

Aars brydeklub havde denne weekend 5 brydere til Odin-Challenge i Odense. I alt havde stævnet 90 deltagere og de kæmpede 120 kampe. Desværre var der en del vægtklasser med kun en deltager, men stævneledelsen fik rykket en del rundt på deltagerene således alle fik kampe. Legeledes var bryderne delt op efter både vægt og kategori, således alle skulle møde ligeværdige modstandere og ville få noget ud af sine kampe.

I 29 kg B var der indvejet 6 brydere, en af dem var Cup debutanten Rasmus Frederiksen. Vægtklassen blev delt i 2 puljer med hver 3 brydere, så Rasmus’ første kamp skulle være mod Marcus Tofte Mortensen fra AIR Roskilde. Efter en meget nervøs start hvor begge brydere forsøgte at kaste sin modstander fangede Rasmus sin modstander i er hovedfaldsgreb. Herefter tøvede Rasmus ikke, han lagde resolut sin modstander i fald og vandt kampen sikkert i første periode. I sin anden kamp skulle Rasmus så møde Carla Christiansen. Dette var gruppefinalen og vinderen ville gå direkte i finalen. Også i denne kamp startede Rasmus lidt nervøst an, men fik efter kort tid rystet det af sig. Inden første periode var slut havde Rasmus kastet sin modstander i endnu et hovedfaldsgreb og lagt Carla i fald. Så nu var Rasmus klar til sin første Cup-finale. Endnu en pige måtte i finalen mod Rasmus ende med skuldrene i madrassen. Nomi Øbro fra Heros Frederiksværk kom efter et fin t kast desværre foran med 4-0. Dette kunne dog ikke tage pusten fra Rasmus. Han kom virkelig stærkt igen og med dagens tredje hovedfaldsgreb fik han modstanderen i fald og fik en flot førsteplads ved sit første større stævne.

I 57 kg-A Piger var der desværre kun to deltagere. Emma Hjorth skulle kæmpe for Aars Brydeklub og modstanderen var June Ottosen fra Thor Vejgaard, som Emma aldrig før havde vundet over. Med kun to deltagere vedtog stævneledelsen at de to brydere skulle kæmpe bedste ud af tre kampe. I den første kamp lagde Emma rigtigt hårdt ud og fik gennemført et hovedfaldsgreb. Senere i kampen var der også et par gode greb i parterre så midt i anden periode vandt Emma på fald med en pointstilling på 10-0 til Aars bryderen. I deres anden kamp var det som om rollerne var byttet om, her var det Thor bryderen som fik kastet Emma i et hovedfaldsgreb og efter tiden var løbet ud Tabte Emma kampen med 2-10 på point. Herefter skulle en sidste og afgørende kamp til. Også i denne kamp blev Emma fanget i et hovedfaldsgreb, men fik sig dog kæmpet sig fri igen, herefter lavede Emma et par gode pointgivende aktioner, men det var desværre ikke nok da hun endte i fald og tabte kampen. På trods af det blev til en andenplads kan Emma kun være tilfreds med sin indsats og der er også allerede noget at arbejde videre med til næste træning.

I 62kg-A var Clara Johansen Stuhr deltager fra Aars Brydeklub. Også hun var kommet i en vægtklasse med kun to brydere og ville jo så max. Kunne kæmpe 3 kampe. Clara skulle møde den lokale Laura Nielsen fra Odin Odense. En bryder som Clara tidligere har vundet over og denne dag skulle bestemt ikke være en undtagelse for det. Clara kæmpede koncentreret om opgaven og foretog i den første kamp et dyk under modstanderen og fik hende hurtigt lagt i fald. I den anden kamp var der heller ikke meget overladt til tilfældighederne, næsten som en kopi af den første kamp fik Clara lagt sin modstander i fald i den første periode og var så klar til at få guldmedaljen om halsen.

Mads Mølgaard skulle som Rasmus også kæmpe ved sit første Cup-Stævne. Aars bryderen var tilmeldt i 38 kg-b men uheldig som han var kom der kun ham i denne vægtklasse. Efter lidt parlamentering med stævneledelsen fik Mads alligevel lov til at kæmpe med Noah Rasmussen fra Thor Nykøbing. Han vejede til 47 kg, men da det også var hans første større stævne skulle det alligevel prøves af. Allerede i den første kamp viste Mads han på ingen måde frygtede sin noget større modstander. Efter et par mislykkede greb fik Mads omsider godt fat i et hovedfaldsgreb og fik kastet sin modstander i fald. I deres anden kamp blev der virkeligt gået til den. Kæmperen fra Thor ville gerne lave om på resultatet fra den første kamp. Mads kunne trods stor pres holde hovedet koldt og fik lavet en overstyrtning på sin modstander, han endte med begge skuldre i madrassen og Mads kunne fejre sin første guldmedalje ved et Cup-Stævne.

Den sidste deltager fra Aars skulle kæmpe i 42 kg-A klassen og det var Frederik Mathiesen. Han havde selskab af Rasambek Bisultanov fra Herning og de har haft mange kampe tidligere. De har begge før vundet og man må sige de er et par af topbryderne i denne klasse har i landet. I deres første kamp forsøgte Rasambek et slyngkryds, men Frederik var hurtigt med et kontragreb og landede ovenpå sin modstander. Herefter fik Frederik lavet et par rulninger og sluttede af med en slynggreb og fik modstanderen lagt i fald. 10-0 i point må man sige var fortjent da Frederik kæmpede fornuftigt og ikke lavede mange fejl som modstanderen kunne udnytte. I den anden kamp var der mere spænding på måtten. Efter et slynggreb og 2 rulninger var Frederik solidt foran på point, men på den tredje rulning blev Frederik fanget i et hovedfalds og endte næsten i fald, med klarede at komme ud af grebet og kæmpede videre. I anden periode var Frederik således foran på point dan han blev kastet i endnu et hovedfaldsgreb. Med kun ca. 15 sekunder tilbage af kampen og 15-7 i Frederiks favør, var det med at undgå at komme i fald. Frederik kæmpede det bedste han havde lært og han formåede at forblive i bro således vandt han den anden kamp mellem de to brydere og fik guld for sin indsats.

Ved stævnets afslutning blev Clara Johansen desuden hædret som stævnets bedste pigebryder. Denne hæder blev tildelt af stævneledelsen og stævnets dommere.

Fire guldmedaljer og en enkelt af sølv må man sige at Aars Brydeklub godt kan være tilfreds med, men dig ikke noget der giver klubben lov til at hvile på laurbærerne. Allerede næste weekend skal pigerne i klubben til Odense på træningslejr for at sparre med nogle af det bedste i landet. Om 14 dage skal klubben igen deltage i Cup-Stævne i Herning. Her er der klar til Venne-Cup o der er allerede stor tilmelding med bland andet over 100 deltagere fra udlandet.

På Billedet ses bagerst fra Venstre: Træner Flemming Johansen Stuhr, Frederik Mathiesen og Clara Johansen Stuhr.

Forrest fra højre: Rasmus Mathiesen, Emma Hjorth og Mads Mølgaard