|
[tilbage]
Aars Brydeklubs love og vedtægter
§ 1. Navn og
hjemsted
Foreningens Navn er Aars Brydeklub, dens hjemsted er Vesthimmerlands
Kommune.
§ 2. Formål
Foreningens formål er at virke for fremme af brydesporten.
§ 3. Optagelse af medlemmer.
Som aktivt eller motions medlem optages enhver som interessere sig for
brydesporten. Ved deltagelse i brydestævner repræsentere man Aars
Brydeklub, skal man stille op for en anden brydeklub, kan det kun ske,
efter aftale mellem den pågældende klub og Aars Brydeklub.
§ 4. Udelukkelse af medlemmer.
Bestyrelsen kan udelukke et medlem når det er i kontingentrestance
udover 1 mdr., medlemmet kan første optages igen, når det har betalt sin
gæld til foreningen.
Udelukkelse kan også ske hvis et medlem ikke retter sig efter de af
bestyrelsen trufne beslutninger, brud herpå, såvel som på lovene, samt
udeblivelse fra kampe, uden lovlig anmeldt afbud.
§ 5. Ordinær generalforsamling.
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i
februar måned. Bestyrelsen bestemmer tid og sted, der med 14 dages varsel
bekendtgøres i dagspressen.
Dagsordre se § 7.
Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal
være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens
afholdelse. Forslagene skal optages i dagsordenen.
Stemmeret har alle over 16 år, der har været medlem af foreningen de
sidste 3 måneder, og som ikke er i kontingensrestance. Stemmeret kan kun
udøves ved personligt fremmøde.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal.
På begæring fra et stemmeberettiget medlem skal afstemning og
valg foregå skriftligt.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i protokol.
§ 6. Kontingent.
Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære
generalforsamling. Kontingentet opkræves helårligt forud for både aktive
og passive medlemmer. Kontingent opkræves 1 mdr. efter sæson start, der
rykkes for restance 1 mdr. efter opkrævning. Nye medlemmer opkræves
efter 1 mdr. prøvetid.
§ 7. Dagsorden.
Dagsordren for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende
punkter.
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Eventuelle forslag.
6. Valg af formand, ulige år.
7. Valg af kasserer, lige år.
8. Valg af øvrige bestyrelse, 5 medlemmer, hvoraf 3 på ulige år og 2 på
lige år.
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
10. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
11. Valg af udvalg.
12. Eventuelt.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af
bestyrelsen, og skal indkaldes når mindst 1/4 af medlemmerne skriftligt
stiller krav herom med forslag til dagsordren.
Indvarsling til ekstraordinær generalforsamling sker på samme måde som
til ordinær generalforsamling, og den afholdes senest 3 uger efter, at
begæring er fremsat over for bestyrelsen.
§ 9. Ledelse og valg af bestyrelse.
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i
alle forhold.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i
henhold til lovene.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en
sekretær og yderligere 3 medlemmer og vælges for 2 år ad gangen af den
ordinære generalforsamling.
Formand og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige år. Kassere og 2
bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år.
Genvalg kan finde sted.
Fraværende medlemmer kan med accept vælges til foreningens
tillidsposter.
§ 10. Bestyrelsens konstituering.
Bestyrelsen konstituerer sig snarest, dog senes inden 14 dage efter
generalforsamlingen på et bestyrelsesmøde, med næstformand og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsordren.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens
medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden er til stede.
I formandens fravær indtræder næstformanden i hans sted. Over
bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.
§ 11. Regnskab.
Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
Driftsregnskab og status forelægges på den ordinære generalforsamling, og
skal forsynes med revisors påtegning.
§ 12. Vedtægtsændringer.
Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når
mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og
når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig,
skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanlig varsel indkalde en ny
generalforsamling.
Hvis også 2/3 af de på denne generalforsamling afgivne stemmer er for
forslaget, uanset hvilket antal medlemmer der er til stede, er forslaget
vedtaget.
§ 13. Foreningens opløsning.
Foreningen kan ikke opløses, så længe den har mindst 10 medlemmer.
I tilfælde af klubbens opløsning, skal foreningens midler og materialer
henlægges til brug ved start af en ny brydeklub Vesthimmerlands Kommune.
Eventuelle kontante midler ville kunne udlodes til almennyttige formål.
Vedtaget den 3. marts 2009 |