[tilbage

  Brydning gennem 60 år.

Fra starten i 1942 til 2002

redigeret af Birger Pedersen, Aars Brydeklub

60 år med brydning i Aars.

I år er det præcis 60 år siden, at interessen for brydning blev vakt i Aars. I forbindelse med Aars Idrætsklubs årlige idrætsuge i juli 1942 blev der afviklet opvisningskampe i brydning mellem brydere fra forskellige klubber i Aalborg. Dette skabte en stor interesse for sporten, og førte bl.a. til, at der blev nedsat et tremandsudvalg, som d. 9. august 1942 på Hotel Himmerland her i Aars fordelte de vigtigste lederposter på følgende måde i blandt sig: Telefonmontør Lindholm blev udnævnt til klubbens første formand, Telefonmontør Skov Jensen blev kasserer, og endeligt skulle Montør Jeppesen, som det står i det oprindelige referat fra '42, ". ..varetage klubbens (brydeklubbens) interesser indenfor Idrætsklubben...". På samme møde blev Arbejdsmand Kryrosiak udnævnt til materialeforvalter... Aars Brydeklub var født!

Den første opgave.

Een af de første opgaver for den ny opstartede klub fulgte straks efter etableringen; nemlig en række opvisningskampe ved Septemberfesten (der senere er blevet omdøbt til Cimbrerfesten), hvor klubben havde mulighed for at supplere den store interesse, der allerede var i byen (først og fremmest skabt gennem en grundig dækning i Aars Avis), med en faktisk demonstration af hvad brydning reelt er, og hvad klubben stod for.
Det blev et større arrangement med hele 14 kampe (Så det var virkeligt mange efter datidens "målestok") i vægtklasserne mellem fluevægt og mellemvægt. Opvisningen ved Septemberfesten blev en overvældende succes, og ideen er senere i klubbens historie blevet taget op adskillige gange... Men som så meget andet stammer det altså helt tilbage fra starten i 1942:
Om det var opvisningskampene, avisomtalen af klubben, en kombination af disse, eller noget helt fjerde, som skabte den store interesse og sympati blandt lokalbefolkningen i og omkring Aars, er naturligvis svært at sige, men begge dele var i hvert fald tilstede: Både sympati og interesse. Ved optællingen på den første generalforsamling d. 17. september '42 taltes ikke færre end 56 aktive og 178 passive medlemmer. Og det kun fem uger efter opstarten!
Jo, interessen for sporten var stor, og sympatien for "brydepionererne" i Aars var også stor: Ved en indsamling blandt borgere og forretningsfolk i Aars fik man over 600,- kr. For at sætte det lidt i perspektiv kan vi nævne, at det rakte så rigeligt til et køb af en madras.

Det første brydestævne i Aars

Allerede efter ca. een måned fik Aars Brydeklub sit første "professionelle" besøg: JAU-træner Henry Nielsen besøgte Aars på en træningsaften, og træneren delte ud af sin viden til både trænere og specielt til bryderne. Til Aars Avis udtalte han, at han så "flere lovende muligheder" i Aars Brydeklub, som blot behøvede mere træning. Derud over kunne han berolige eventuelle  ængstelige mødre med, at brydningen er en ædel gammel sport, som nok hærder en dreng på sjæl og legeme, men heldigvis kun meget sjældent har skader til følge... Og lykkeligvis er det en af de få ting, som ikke har ændret sig fra 1942...
Den 11. oktober '42 var Aars så for første gang vært ved et "rigtigt" brydestævne, nemlig en holdmatch mod Thor fra Aalborg med et efterfølgende bal på kroen... Virkningen fra Henry Nielsens besøg var ikke umiddelbart i iøjnefaldende; rent resultatsmæssigt blev det en sørgelig historie for arrangørerne, som så til gengæld kunne glæde sig over stor tilfredshed med arrangementet hos både de gæstende brydere og de "civile" borgere. I tilgift til dette kom en mindre økonomisk succes... Mon ikke ballet på kroen var at takke for dette?

De første mestre.

Allerede knap en måned efter dette, nemlig d. 2. november 1942, altså kun ca. tre måneder efter stiftelsen af klubben kan man i historiebøgerne læse en næsten magiske genklang af Henry Nielsens ord fra besøget i Aars: På denne dato skulle Evald Jensen blive den første Aarsbryder, som kunne hjemføre en officiel titel. Han blev nemlig Jysk Begyndermester i mellemvægtsklassen, og med til historien hører også, at Evald under indvejningen var blevet tvunget til at rykke en klasse op...
I sandhed en flot præstation efter så kort træningstid i en ung klub med trænere, som i sagens natur var næsten totalt uerfarne!
Og det var ikke noget enestående resultat: Allerede året efter, altså i 1943, deltog Evald Jensen med sin klubkammerat Erik Jensen ved de første Danske Mesterskaber for drenge, og her opnåede Aars sit første danske mesterskab. Det var i Weltervægtsklassen, hvor Erik blev nr. 1. Mon ikke den gamle JAU-træner fra Aarhus, Henry Nielsen, kunne sit kram, når det kom til at opdage spirende talenter i unge brydere?
Og udviklingen fortsatte: Evald Jensen må bestemt have været een af "de lovende muligheder" hr. Nielsen så i Aars, for allerede ved de Jyske Begyndermesterskaber i '43 skulle han gøre
sig fordelagtigt bemærket igen. Han besatte en af de to anden pladser Aars hjemførte fra dette stævne, nemlig i Bantamvægt. Den anden gik til K. Schou Jensen i letsværvægt. 

De følgende år .

Brydningen blev efterhånden en etableret sportsgren i Aars (det skulle da også bare mangle; den lokale opbakning taget i betragtning). Efterhånden var de eneste bryderier i klubben de rent sportslige på madrassen, og de gik jo også forbløffende godt.

Fra de øvrige klubber i Danmark, og de få udenlandske, som trods alt besøgte Aars i disse første år, lød der beundrende ros for tilrettelæggelsen af stævner og matcher, engagementet og de rent sportslige resultater, klubben opnåede... Igen kan man forledes til at tro, at det var ballerne, som altid efterfulgte stævnerne, gæsterne var specielt begejstrede for.

I Januar '46 kom da også rammerne i orden; da kunne bryders og trænere fra Aars tage deres nye træningslokaler i brug.  Og her var der sandelig tale om en mærkbar forbedring: Det var således lokaler med både centralvarme, brusebad og omklædningsrum. Så var de ydre rammer bragt i orden, og "den indre standard" hævede sig da også gradvist:

De sportslige resultater i Aars fortsatte nemlig for opadgående: Det blev bl.a. til endnu et Jysk Begyndermesterskab i 1946, og i 1948 stod Aars ikke alene for en stor overraskelse, men også en utrolig flot præstation. Her gik det Jyske Mesterskab for hold i B-rækken nemlig til Aars. Det skete  bl.a. efter en utrolig tæt semifinale og en flot finalesejr over Gråsten på hjemmebanen i Aars.

Årene op til '72-pausen

Op igennem '50'erne og 60'erne gik det fortsat fremad for Aars Brydeklub. På den sportslige side kan det nævne, at det  blev til flere Jyske Mesterskaber og mange flotte placeringer ved de Danske Mesterskaber. Rent økonomisk gik det fortsat fremad, og i 1958 skiftede Aars igen lokaler til det bedre. Med andre ord, det gik fantastisk godt.

Men i 1964 udtalte en af lederne i klubben til Aars Avis, at brydeklubben er inde i et dødvande,  medlemmerne svigtede, opbakningen i befolkningen var ikke længere den samme, lederne var måske kørt en lille smule trætte; med andre ord: Udviklingen så ud til at ville vende for Aars Brydeklub. Dette skete trods meget flotte resultater i disse år, specielt fra klubbens kommende formand, Birger Pedersen, som blandt andet nåede at hente hele tre Jyske Mesterskaber hjem til Aars, før kåringen til "Årets Sportsmand" i Aars i 1965.

En ærgerligt stagnerende, måske tilbagegående udvikling, netop som klubben besad flere indlysende talenter.  Tilbagegangen for klubben fortsatte frem til '70'erne, og endelig i 1972 måtte Aars Brydeklub "give fortabt", bl.a. p.gr.a. ledermangel, og en ni års periode uden brydning i Aars tog sin start.

En ny epoke.

Efter initiativ af Torben Lindby, JAU, der kontaktede gamle Aarsbrydere, kom der atter gang i brydeklubben, igen i 1981 med Birger Pedersen som formand. Aars kommune bevilgede en ny madras, klubben fik nye træningslokaler oppe i Østermarhallens kælder, lokaler som klubben stadig træner i. Klubben fik en forrygende start, idet man sidst på året i 81, allerede havde 45 aktive brydere. Efter det første år havde klubben deltaget ved 9 stævner, havde udkæmpet 494 kampe, og heraf vundet de 193, det er blevet til 30 førstepladser, 19 andenpladser og 18 tredjepladser, en flot start på den nye epoke. Herefter gik det slag i slag, klubben har siden opstarten i 1981 hver år vundet en eller flere placeringer ved mesterskaberne.

Sponsorkontrakt.

Aars brydeklub får sin første sponsorkontrakt i 1983, her tegner klubben en 4-årig kontrakt med Aars Bank. Kontrakten omfattede blandt andet trænings- som kampbeklædning til alle klubbens medlemmer. Ved undertegnelsen af kontrakten sagde daværende marketingchef Ole Johansen, at man var glad for at  havde lavet denne sponsorkontrakt med Brydeklubben. Det er et kæmpe stykke arbejde, lederne gør i det daglige, og hvis de samtidig skulle tænke på at skaffe penge til træningsdragter og så videre, vil det naturligvis gå ud over det arbejde, der ellers skal gøres for at få klubben til at fungere. I Aars Brydeklub fungere det på en hel speciel måde- efter vores mening på en meget professionelt måde, fortsatte Ole Johansen. De mange gode resultater der har været på det sportslige område, men så sandelig også den måde, hvorpå klubben fungere i det daglige, er betegnende for klubben. Vi håber at med den indgående sponsorkontrakt at bidrage til den fortsatte positive udvikling som Aars Brydeklub er inde i sluttede han. Aars Brydeklub har siden indgåelse af den første kontrakt i 1983 havde stadig Aars Bank som sponsor, indtil Spar Nord overtog, Og her i Jubilæumsåret 2002 er det stadig Spar Nord der er klubbens hovedsponsor, et samarbejde der har stået på i næsten 20 år.

En fane til klubben.

769 år efter Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himmelen i forbindelse med det såkaldte Valdemarsslag, får Aars Brydeklub sin egen fane. Året er 1988, hvor klubben sammen med andre 23 foreninger får overdraget deres egen fane af Danmarks-Samfundet. 
Danmarks-Samfundet der dette år fyldte 80 år, er en af de sammenslutninger, som gør mest for at ære Dannebrog. Og derfor er Valdemarsdag da også den største dag i året for samfundet. Overdragelsen forgik på Kloster Gården ved C.W: Obels Plads i Aalborg.

Aars Brydeklub på museum.

Her i jubilæumsåret fik Aars Brydeklub en henvendelse fra Aars Museumscenter og Lokalhistorisk forening for Aars kommune, om at lave en udstilling på Aars Museumscenter om Aars Brydeklub gennem 60 år. Det blev til en meget flot udstilling oppe på loftet i den gamle hovedbygning. Udstillingen var bygget op med fokus på 5 brydeprofiler fra forskellige epoker i klubben historie, desuden var der opstillet flotte montre med pokaler og gaver som klubben gennem de tres år havde fået. Klubben vi gerne her sige tak til specielt 2 personer der har gjort en enorm indsats for at få denne udstilling op at stå, der er Egon Jensen og Christian Nielsen fra Lokalhistorisk forening for Aars Kommune. I forbindelse med klubbens jubilæumsreception var der brydeopvisning i den lille sal, på det ny museum, en lidt speciel oplevelse, med god oplevelse. Brydning er jo en af verdens ældste sportsgrene, så et museum er jo et godt valg at vise brydning i.  

 

Aars Brydeklub har gennem alle de år den har eksisteret, været kendt for afholdelse af gode stævner, altid godt arrangeret. Dette har betydet, at klubben af brydeunionen har fået tilbud om at arrangere mesterskabsstævner i Aars. Der har været afholdt følgende mesterskabsstævner i Aars:

1960 De Danske mesterskaber for drenge

1984 De Jydske mesterskaber for drenge – ungdom 

1988 De Danske mestreskaber for ungdom

1994 De Jydske begyndermesterskaber for drenge - ungdom                           

1997 De Jydske mesterskaber for drenge - junior

2002 De Danske mesterskaber for drenge – ungdom og junior 

2007 De Jydske mwsterskaber for drenge - ungdom

 

Nogle af Aars Brydeklubs profiler

 

 

 

Navn Mesterskab Placering Total
Birger Pedersen Dansk Mesterskab Sølv

2

Bronze

7

Jydsk Mesterskab Guld

6

Sølv

1

Nordjysk Mesterskab Guld

5

Nordtysk Mesterskab Guld

1

Sølv

1

Dansk Holdmesterskab 2. div Guld

1

Jydsk Holdmesterskab Sølv

1

Christoffer Brushøj Dansk Mesterskab Guld

1

Sølv

2

Bronze

2

Jydsk Begyndermesterskab Sølv

2

Jydsk Mesterskab Guld

2

Bronze

1

Nordjysk Mesterskab Guld

3

Bronze

1

Thomas Esmann Dansk Mesterskab Bronze

1

Jydsk Begyndermesterskab Guld

1

Jydsk Mesterskab Bronze

2

Nordjysk Mesterskab Guld

3

Brian Østergaard Dansk Mesterskab Guld

1

Jydsk Mesterskab Guld

1

Jacob Brushøj Dansk Mesterskab Sølv

1

Jydsk Mesterskab Guld

1

Nordjysk Mesterskab Bronze

1

Evald Jensen Dansk Mesterskab Sølv

1

Jydsk Begyndermesterskab Guld

1

Sølv

1

Erik Jensen Dansk Mesterskab Guld

1


Formænd i Aars Brydeklub.

År Navn
aug. 1942 – jun. 1946 Martin Lindholm
jun. 1946 – dec. 1946 Martin Trip
dec. 1946 – feb. 1955 Martin Lindholm
feb. 1955 – feb. 1964 Johannes Muhl
feb. 1964 – feb. 1966 Henning Kjeldsen
feb. 1966 – aug. 1970 Martin Trip
aug. 1970 – aug 1972 Birger Pedersen
aug. 1972 – mar. 1981 Pause
mar. 1981 – mar. 1985 Birger Pedersen
mar. 1985 – mar. 1987 Arne Nielsen
mar. 1987 – mar. 1991 Per Rasmussen
mar. 1991 – mar. 1994 Leif Nielsen
mar. 1994 - Kim Olsen

 

Nåle og æresbevisninger til Aars Brydeklub

År Hæder Navn

1957

DAU’s Plakette i sølv Martin Lindholm

1965

Årets sportsmand i Aars Birger Pedersen

1972

ASI’ Ledersplakette Birger Pedersen

1984

JAU – Årets bryderleder Birger Pedersen

1984

JAU – Broncenål Birger Pedersen

1986

DAU – Årets bryderleder Birger Pedersen

1987

Stampe Jakobsens Hæderslegat Birger Pedersen

1989

Årets Kimbrer i Aars Birger Pedersen

1992

 

JAU – Bronzenål Arne Nielsen
Henrik Larsen
JAU - Sølvnål Per Rasmussen
Birger Pedersen
 

DAU – Bronzenål

 

Per Rasmussen
Henrik Larsen
Leif Nielsen
DAU – Sølvnål Birger Pedersen

2001

Årets Kimbrer i Aars Henrik Larsen
2002 DAU – Bronzenål Bjarne Kristensen
Kim Olsen
Henrik Hosbond
Bertina Bach
Bo Glerup
Kim Pedersen
DAU – Sølvnål Henrik Larsen
Leif Nielsen
DAU - Gulvnål Birger Pedersen
2007    
     
     
     
     
     
     
     

 

 

Oversigt over mesterskabsplaceringer gennem 60 år i Aars Brydeklub

Mesterskab Placering Antal
Nordjysk Mesterskab Guld

31

Sølv

3

Bronze

10

Jydsk Begyndermesterskab Guld

13

Sølv

8

Bronze

3

Jydsk Mesterskab Guld

12

Sølv

9

Bronze

8

Jydsk Holdmesterskab Sølv

1

Dansk Mesterskab Guld

3

Sølv

6

Bronze

11

Nordtysk Mesterskab Guld

1

Sølv

1

Dansk Holdmesterskab 2. div Guld

1


Placeringer i alt:        


121

 

Dette Websted blev sidst opdateret 16. januar 2008