[retur]

Aars Brydeklub har udnævnt sit første æresmedlem

Ved en lille reception som brydeklubben holdt for sine medlemmer og indbudte gæster efter indvielsen af Idrætscenter Østermarken, blev Birger Pedersen udnævnt til æresmedlem i Aars Brydeklub.
Formand for brydeklubben Kim Olesen udtalte bl.a. ved overrækkelsen, at det i år, er 50 år siden Birger Pedersen første gang blev meldt ind klubben. Gennem alle de år har Birger Pedersen været aktiv som bryder, træner, leder mm., han har altid været parat til at yde en indsats for Aars Brydeklub. Sidst men ikke mindst har Birger også været medlem af det byggeudvalg som har stået for byggeriet af Idrætscenter Østermarken, her har han gennem vedholdenhed og jydsk stædighed været medvirkende til, at brydeklubben står med de dejlige lokaler som indvies her i dag. Så det er med stor glæde at jeg kan udnævne Birger til æresmedlem af Brydeklubben. Det var første gang i klubbens 62 årige levetid, at der er udnævnt et æresmedlem.
Formand Kim Olsen overrækker beviset som Æresmedlem til Birger Pedersen